PAPIRBLOMSTER | KREATIV RÅDGIVNING | WORKSHOPS

Almeja Blog

Her deler vi nye gode idéer, tips og tricks som inspiration til din næste festlige begivenhed.

velkommen til Almeja Blog

Find showcases og nye gode idéer til din næste farverige projekt med udsmykning og papirblomster. 🌸🌼💫
Welcome to Almeja Blog: find showcases and new great ideas for your next colorful project with decoration and paper flowers. 🌸🌼💫

Guide: TÆNK bæredygtighed ind i din næste fest

Har du tænkt på, hvordan du kan gøre din næste festlige begivenhed mere bæredygtigt?
Sammen med Rasmus og Vinni, som står bag den seje webshop thezerowasteshop.dk
guider vi til 6 bæredygtige tips:

bæredygtighed_almeja
  1. Brug stofservietter
    Sy, lån eller køb stofservietter brugt. Du kan også investere i nogle, som du vil sætte pris på resten af dit liv. Folk har meget mere respekt for en stofserviet, så der vil ikke blive brugt bunkevis af servietter, der bare skal smides ud bagefter. Istedet vil mange gæster nok holde fast på sin egen det meste af aftenen.

  2. Pynt op med, hvad du finder i naturen.
    Naturen byder ofte på de smukkeste dekorationer. Vi kender det især fra smukke buketter i sommeren, som kan stå så smukt i et lille syltetøjsglas, men om vinteren er mange også gode til at bringe gran og kogler ind. I efteråret er det oplagt med vimpler af efterårsblade, som evt. kan blive malet i mønstre, som passer til temaet af festen. I foråret kan man klippe nogle smukke grene af, som er lige ved at springe ud. Mange vælger også at lave konfetti med en hullemaskine af blade - det går til næsten hver årstid.

  3. Brug syltetøjsglas som glas
    Brug syltetøjsglas som glas til drinks. De er gode til at ryste en cocktail i, og man kan give gæster rester af maden med hjem i dem, når festen er slut. Man kan også bede venner og familie om at samle glas ind til festen i ugerne op til, eller man bede gæsterne om at tage et med hver. Igen er det en ting, som kan virke som en icebreaker imellem gæsterne.

  4. BYOC - Bring Your Own Cutlery
    Det er i mange år været normalt at bede folk om at “BYOB - Bring Your Own Booze”, men nu kan du også bede folk om at bedbringe deres eget bestik, så du ikke behøver at anskaffe dig ekstra engangsbestik til lejligheden. Mange vil ofte synes, at det er en sjov lille ting, og det kan give gæsterne noget at snakke om. Hvis du har det dårligt med at bede folk om at BYOC, kan man købe brugt bestik i en genbrugsbutik og aflevere det tilbage senere eller tilbyde fingermad, der ikke kræver noget bestik.

  5. Zero waste mad - mad uden spild.
    Afhængig af hvor du bor, og hvilken sæson det er, så kan du forsøge at anskaffe dig mad uden indpakning. Her kan du måske anskaffe dig en kok eller lave maden selv og sørge for, at indkøb er lavet lokalt på et marked eller i en butik, der sælger indpakningsfrit. Her er friskskåret frugt, hjemmebagt brød og pandekager oplagte, men alt kan i princippet købes ind uden indpakning, hvis man er lidt stædig. Det er selvfølgelig også værd at overveje, om I kan købe økologisk, i sæson og plantebaseret mad, da alle de valg vil nedsætte jeres festklimaaftryk.

  6. Papirblomster af FSC certificeret silke-og crepepapir

    Papirblomster er et fint alternativ til friske blomster til din fest - de kan pynte fint som buket på bordene, som kuvertblomst eller enkeltvis i forskellige vaser. Farverige og genanvendelige papirblomster lavet af FSC certificeret silke-og crepepapir, som hverken har brug for vand og som holder for evigt, så du kan bruge dem igen og igen.

Hvis du ønsker at gøre din hverdag mere bæredygtig, så tag et smut forbi thezerowasteshop.dk