PAPIRBLOMSTER | KREATIV RÅDGIVNING | WORKSHOPS

Almeja Blog

Her deler vi nye gode idéer, tips og tricks som inspiration til din næste festlige begivenhed.

velkommen til Almeja Blog

Find showcases og nye gode idéer til din næste farverige projekt med udsmykning og papirblomster. 🌸🌼💫
Welcome to Almeja Blog: find showcases and new great ideas for your next colorful project with decoration and paper flowers. 🌸🌼💫

Guide: Bæredygtigt og genanvendeligt pynt

 

Har du tænkt på, hvordan du kan gøre din næste festlige begivenhed mere bæredygtigt?
Almeja Space blev spurgt af Rasmus og Vinni, som står bag den seje bæredygtige webshop www.thezerowasteshop.dk
om tips til pynt som er bæredygtigt eller genanvendeligt.
Her guider vi til 6 bæredygtige pyntetips:

 
 

Papirblomster

Papirblomster er et fint alternativ til friske blomster til din fest - de kan pynte fint som buket på bordene, som kuvertblomst eller enkeltvis i forskellige vaser. Farverige og genanvendelige papirblomster lavet af FSC certificeret silke-og crepepapir, som hverken har brug for vand og som holder for evigt, så du kan bruge dem igen og igen.

flower-frogs.jpeg

Flower frogs som alternativ til grønt blomsterskum

En flower frog er et meget bæredygtigt alternativ til grønt blomsterskum, når du skal arrangere blomster.
Grønt blomsterskum er nemlig produceret af fenolskum, som er skidt for miljøet.
Vidste du, at en blok blomsterskum svarer til 10 indkøbsposer i plast?
Brug derfor flower frogs, da de er lavet af metal eller glas og kan bruges igen og igen.

bionedbrydelige balloner

Bionedbrydelige balloner

Med bionedbrydelige balloner kan du pynte op til fest med lidt mere ro i sindet. Ballonerne er fremstillet af 100 % Fair trade naturgummi (biologisk nedbrydeligt) fra FSC certificerede plantager. Ekstra tip: Kom blomsterfrø inden i de bionedbrydelige balloner, så du giver tilbage til naturen, når de springer.

blomster-confetti.jpg

Blomsterkonfetti

Når du har fået friske blomster, kan du, efter de har pyntet i dit hjem, hænge dem til tørre og pille de fine blomsterblade af og bruge dem som blomsterkonfetti - et godt alternativ til metal- og papirkonfetti. Det er det man kalder genbrug.

Blomster-guirlande af papir

Den kan bruges igen og igen efter en fest. Den kan også pynte fint i hjemmet efterfølgende. Den er et langt bedre alternativ til en almindelig papirguirlande, som man ofte smider ud efter man har brugt den, fordi den bliver lidt tarvelig at se på.

Stofservietter

Sy, lån eller køb stofservietter brugt. Du kan også investere i nogle, som du vil sætte pris på resten af dit liv. Folk har meget mere respekt for en stofserviet, så der vil ikke blive brugt bunkevis af servietter, der bare skal smides ud bagefter.
Pynt hver serviet med en servietring lavet af fine tørrede blomster eller af FSC certificeret silke-og crepepapir.

Rigtig god fest!